Har I brug for erfarne filmfolk til at formidle jeres forskning via levende billeder?
Vi er Anders Agerbo og Anton Gammelgaard - henholdsvis fotograf og producer. Vi har en solid film- og tv-erfaring herunder erfaring med formidling af forskning af naturvidenskab indenfor emnerne natur og energi.
Vores basis er mere end 20 års produktionserfaring. Vi tilbyder på et højt fagligt niveau, at bringe nye vinkler i spil i disseminationen af jeres forskning. Vi vil gøre det muligt for jer, at sprede budskaberne på relevante, digitale platforme og nå nye og bredere målgrupper f.eks. i erhvervslivet og blandt beslutningstagere overalt i verden.
Vi laver både stort og småt – også dækning af konferencer og seminarer. I vores formidling af forskning via filmmediet arbejder vi typisk med et mix af 3D animation, realoptagelser og interviews.
Når det gælder de fysiske rammer, så er vi vant til at håndtere de professionelle udfordringer der er, uanset om optagelserne foregår i troperne, på arktis eller de hjemlige breddegrader.
Vi bidrager gerne med indspark til dissemination i forbindelse med beskrivelse af jeres forskningsprojekt – eller til brug for evt. ansøgninger.
Når projektet er kommet i hus udarbejder vi forslag til manuskript og storyboard. Et forslag som naturligvis skal godkendes af de ansvarlige forskere.
Gennem hele arbejdsprocessen med produktion, optagelse og redigering er vi i tæt kontakt med de involverede videnskabsfolk. Det er vigtigt, at vi hele tiden holder os på sporet! Men det er naturligvis os der tager slæbet og bøvlet med at komme i hus med et produkt, som den enkelte forsker kan stå inde for. Og vi bliver ved til resultatet er, som det skal være.
Hvis I er eller bliver involveret i projekter, hvor der stilles særlige krav til formidlingen af forskningen, så hører vi meget gerne fra jer. Og vi kommer gerne til et uforpligtende møde.
Drejer det sig om dokumentation af en forskningskonference, så giver vi gerne et godt tilbud.
Selvom vi har arbejdet sammen på mange projekter, så har vi hver vores firma: Paravision og Storywise. Vi har samlet en palet af forskellige, relevante produktioner i denne webwall, som tilsammen giver et billede af, hvad det er vi kan, og hvad vi har arbejdet. Noget er forskningsformidling skabt i samarbejde med danske videnskabsfolk, andet er formidling af komplicerede budskaber eller eksempler på produktioner, der er optaget under vanskelig forhold.
Bedste hilsen
Anders & Anton
Paravision & Storywise