Støj fra vindmøller breder sig over et stort frekvensområde, og støjen indeholder både lave og høje toner (frekvenser). I denne film gennemgår lydspecialist Rune Egedal støjbarometeret for den lavfrekvente støj. Han kommer fra rådgivningsfirmaet DELTA a part of FORCE Technology, der rådgiver og foretager målinger inden for akustik, støj og vibrationer (akkrediteret).
Filmen viser hvor meget en række dagligdags lavfrekvente støjkilder støjer, og hvor meget de støjer i forhold til hinanden - herunder til vindmøller.
Lydniveauet i støjbarometeret måles i dB (decibel). Decibel-skalaen bruges til at bestemme, hvor høj intensiteten i lydtrykket er i alle de frekvenser, det menneskelige øre kan opfatte. Skalaen er opbygget, så den mest præcist viser, hvordan det menneskelige øre opfatter lydniveauet.
Decibel-skalaen er opbygget logaritmisk. Det betyder, at hver gang lydenergien bliver fordoblet, øges dB-indekset med 3. En fordobling af lydtrykket svarer til 6 dB.
Skalaen er opbygget på den måde, fordi det menneskelige øre opfatter lyden som logaritmen til lydtrykket snarere end som selve lydtrykket.
Det betyder, at det menneskelige øre ikke nødvendigvis opfatter stigninger på 3 eller 6 dB som en fordobling af lydstyrken. Ofte skal der mere til - op til 10 dB, før vi opfatter lyden som dobbelt så høj.
I støjbarometeret er niveauet opgivet i dB(A), hvor A står for A-vægtning. Når man måler lyd med en lydtrykmåler indkobles nemlig som oftest et såkaldt A-filter, hvorved lydtrykmåleren (groft sagt) får samme frekvenskarakteristik som den menneskelige hørelse. Dvs. relativt lav følsomhed over for lave frekvenser (baslyde). Lydtrykmåleren giver på denne måde et objektivt støjtal, som passer nogenlunde med den subjektivt opfattede lydstyrke.
Filmen er produceret af VidenOmVind.
Læs mere om dB-skalaen her.
Se også filmen "Støjbaropmeteret for almindelig lyd" her.
Copyright © 2017 Støjbarometeret, DELTA. All Rights Reserved