I animationen opgør vi antallet af vindmøllenaboer til at være på ca. 10.000 personer. Tallet beror på en samkørsel af det danske stamdataregister for vindmøller og ejendomsdatabasen, som er foretaget af EnergiWatch.
Undersøgelsen fra marts 2017 ser blandt andet på hvor mange ejendomme, som ligger inden for seks gange møllernes totalhøjde - altså halvanden gange det nuværende lovkrav.
Undersøgelsen kom frem til følgende antal naboejendomme:
Lejligheder 51
Fritidshuse 111
Landbrug 1508
Villaer 1725
I alt 3.395 ejendomme
Ifølge Danmarks Statistik bor der i gennemsnit ca. 2,1 personer pr. husstand i den samlede boligsektor. Det givet et total antal personer i naboejendomme til vindmøller indenfor 6 gange møllehøjden på 7.129 personer.
De største husstande ligger ifølge Danmarks Statistik i de store byer, mens de mindste husstande ligger i det nordvestlige Jylland.
Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.
I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB.
Støjkrav til vindmøller er, i modsætning til virksomhedsstøj og trafikstøj, ultimative. Det vil sige, at myndighederne ikke kan dispensere fra dem. Støjkravene til vindmøller er endvidere specifikke i forhold til almindelig støj og lavfrekvent støj. (Almindelig støj ca. 50-12.500 hertz. Lavfrekvent støj ca. 10-160 hertz).
Trafikstøj
Oplysningerne i animationen om antallet af danskere, der dagligt er udsat for trafikstøj stammer fra side 5 i Miljøstyrelsens "National kortlægtning af boliger belastet af vejstøj".
Kortlægningen konkluderer, at ca. 723.000 boliger i Danmark er udsat for støj over den vejledende støjgrænse på 58 dB. Af disse 723.000 boliger er 141.000 stærkt belastet, svarende til en påvirkning på over 68 dB. Dette skal ses i forhold til, at lydtrykket fordobles for hver 6 dB og at den ultimative støjgrænse for vindmøllestøj er på 44 dB ved 8m/s.
Læs mere støj fra vindmøller her.
VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.
VidenOmVind har adresse på Marselisborg Havnevej 22. 2. tv, 8000 Aarhus C. Kan kontaktes på mail: ang@videnomvind.dk eller telefon 29256523.
Hjemmeside: videnomvind.dk
|